Krigen i Afghanistan er ikke tabt, for den er ikke forbi!

I en kronik i søndagens Berlingske fremfører Niels Jespersen Afghanistan-veteran, historiker og socialdemokratisk debattør, at Vi har tabt krigen i Afghanistan og indsatsen var ikke ofrene værd.

Jeg er egentlig ikke uenig i mange af, den nærmest endeløse opremsning af fejl og fejldispositioner, som Niels Jespersen fremhæver. Det har jeg tidligere skrevet adskillige læserbreve og debatindlæg om. 

I bagklogskabens lys står altid klarere.

Men Niels Jespersen bruger også lejligheden til, at gentage kritikken, den efterhånden trivielle kritik, af beslutningen om at lukke ”Irak kommissionen”, eller som den rettelig hed ”Irak-og Afghanistan kommissionen”.

Jeg er ikke uenig i, at vores krigsdeltagelse altid skal analyseres, såvel militært og politisk, men i mine øjne handler den diskussion, om metoden.

Irak- og Afghanistan kommissionen, blev nedsat af Thorning regeringen, men et klart politisk formål. Formålet var ikke, at evaluere hverken krigsdeltagelsen, resultaterne eller forholdet til vores allierede som Niels Jespersen anføre. Formålet var, et politisk vendetta imod Anders Fogh regeringen, og den ville aldrig, have bidraget med en objektiv vurdering af de processer der førte til Folketingets beslutning, om at udsende danske soldater, ej heller have ydet vores soldater, eller deres pårørende, nogen form for respekt eller anerkendelse.   

Niels Jespersens gætter på, eller har ingen tiltro til, at de samme fejl, ikke vil gentage sig! Den oplevelse kan jeg ikke tage fra ham, men både Forsvarsakademiet og Hæren, har gennemført relativt omfattende læringsprojekter, hvis formål har været at sikre netop læring for eftertiden. De sammenfatter på en række områder, såvel de negative som de positiveerfaringer, der er opsamlet i tilknytning til krigsdeltagelsen.

Det er derfor ikke rigtigt, når Niels Jespersen med reference til Generalstabens ”Dendansk-tydske Krig 1864” der blev udgivet i 1890, antyder at den danske krigsdeltagelse ikke er blevet evalueret eller samlet op. Det er den militært, uanset om man har tillid til objektiviteten og uvildigheden eller ej.

Tilbage står så udredning og analyse af de politisk – demokratiske processer.

Jeg var modstander af ”Irak Kommissionen” og det er jeg stadig. Både som officer, som veteran og som menneske, er det for mig vigtigst, at sådan en analyse placeres der, hvor den kan sikres, en uvildig, objektiv og en historisk forsvarlig analyse af vores krigsdeltagelse.

Jeg synes, vi som nation bærer mange smertelige erfaringer med hvad der sker, når man tillader politikere og embedsmænd og politiske kommissioner, at skrive Danmarks historien.

Historien om besættelsestiden er et af fremmeste og absolutmest tydelige eksempler på, hvad det fører med sig af fordrejninger og hemmeligholdelse, af helt centrale dele af vores historie.

Skiftende regeringer har konsekvent forlænget arkivhemmeligheden på besættelsestidens helt centrale historiske dokumenter. Resultatet er, at vi i Danmark har, en af verdens længst varende arkivhemmelighed, hvis vi sammenligner os med andre vestlige demokratier. Det betyder, at de rockwoollag, der den dag i dag, stadig skærmer os for den egentlige historie om besættelsen, hvem der besluttede hvad og på hvilket grundlag, stadig er oppe.

Skal historien skrives – så skal den skrives af forskere, der ikke hverken har politiske eller personlige særinteresser. 

For mig vejer hensynet til Danmarks historien tungest. Derfor vi efter min opfattelse overveje at lempe arkivhemmeligheden, således den generelt ikke kan opretholdes man arkiver generelt i mere end maksimalt 20 år, og kun i helt særlige sager, og af hensyn til såvel statens sikkerhed, vores allierede, og tilbeskyttelsen af persondata skal vurderes og håndteres , opretholdes længere. Hensynet til forskning og til vores fælles historie, skal veje tungt, hvis vi skal lære af vores fejl.

Den rysten på hånden, som Niels Jespersen udviser ved, at påstå at vores ofre har været forgæves, er netop et af de helt afgørende problemer, der allerede er blevet identificeret ved krigsindsatsen i Afghanistan.

Det tager tid at ændre et samfund som det afghanske. Det matcher dårligt med 4-årige valgperioder og med behovet for politiske resultater indenfor en overskuelig tid. Det kan beviseligt, netop påvirke indsatsen negativt, hvorved både de militære som civile tab, og de pengene der investeres i ”good governance”, ender med at være spildte.

Der er begået mange fejl i Afghanistan udover dem som Niels Jespersen fremhæver. Den internationale militære indsats var for svag, opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker kom alt for sent i gang, ligesom man i årevis accepterede et styre med ringe legitimitet, og som var gennemsyret af korruption og nepotisme. Milliarder og atter af milliarder af dollars er blevet spildt, fordi man ikke tog fat fra starten, der hvor det ville tage længst tid at skabe forandring.

Det sidste kapitel om krigen i Afghanistan er ikke skrevet endnu. Hver evig eneste dag opererer mere end 100 danske soldater i Kabul side om side med afghanske sikkerhedsstyrker, og soldater fra mere end 40 andre nationer. Krigen koster stadig menneskeliv, både civile som militære, og så sent som i sidste uge blev 3 amerikanske soldater dræbt, ligesom de civile tab øges på uge for uge ved Talebans kujon agtige angreb på uskyldige civile. 

En lille million afghanske sikkerhedsstyrker slås hver dagfor deres land og deres fremtid, ligesom en ny generation af politikere og embedsmænd forsøger, at nedbryde både nepotisme og korruption.

Den kamp bør vi bakke dem op i, også selvom kampen imod de islamiske mørkemænd nu har stået på i 17 år. Krigen i Afghanistan kan ikke vindes militært. En varig fred kan kun opnås, når krigens parter indser, at de ikke kan opnå noget ved at fortsætte krigshandlingerne. 

Det øjeblik venter vi stadig på. Indtil da forsætter den afghanske styrkeprøve med den afghanske befolkning som gidsel.

Krigen i Afghanistan er ikke tabt endnu, for den er ikke forbi!

Previous

Next

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *