Hjørnet hvor der er plads til reflektion!

05-10-2017

Siden folketingvalget har det politiske Syddanmark udstillet sig selv i en grad som kun kan påkalde sig befolkningens undren, berettigede kritik – ja måske endda vrede. Listen er uendelig lang. Vejle Havn, Horsens Havn, Trekantens Forsyningsselskab, Ewii, Carl Holst sagen  og senest VUC Syd sagen i Haderslev. Vi bliver vi nærmest dagligt bliver præsenteret for nye sager. Det tegner et nærmest uendeligt og trist billede af en politisk kultur, hvor man har mistet fornemmelsen for ret og vrang. En kultur hvor man har mistet respekten for skatteydernes penge og de betroede midler.

Sammenfaldene imellem politisk udpegede repræsentanter, politiske gnaveben er ret slående, og det kan undre hvor omtanken og moralen blev af. I mine øjne er det udtryk for en politisk kultur på afveje. Offentligt ejede virksomheder er ikke at sammenligne med private virksomheder. Der skal gælde særlige rammer for gaver, rejser, bonusordninger og lønninger herunder muligheden for eks. at give sponsorater til det lokale fodboldhold. Pengene er borgernes og skal forvaltes i overensstemmelse med det faktum. Er der overskud skal det tilbageføres til borgerne ved lavere priser og ikke bruges på ekstravagante belønninger, gaver eller bonusser.

Jeg håber vælgerne frem til regionsrådsvalget og kommunalvalget 21. november, vil samle de mange sager sammen, og vælge nogle repræsentanter der både kan og vil indføre en anden politisk kultur.

Ordentlighed betyder noget også i politik. 

10-09-2017

I et nyhedsbrev, der blev udsendt i sidste uge kaster Forsvarschefen vievand ud over den budgetanalyse som skal danne baggrund for det kommende forsvarsforlig. Anbefalingerne er både rigtige og nødvendige slår Forsvarschefen fast.

Jeg skal være den første til at bekræfte, at det Forsvar som vi står tilbage med efter knapt 20 års kontinuerlige omstruktureringer ikke på alle områder leverer, ej heller er i stand til at omsætte skatteborgernes bidrag til fred og sikkerhed på en særlig optimal eller effektiv måde.

Der er masser af plads til forbedringer ligesom der er ting der fungere godt og som bør bevares. Analysen er meget omfattende og fylder knapt 1100 sider.

Hverken organiseringen af Forsvarets øverste ledelse eller af de ministerielle styrelser er omfattet, med undtagelse af Forsvarsministeriets indkøbs- og materielstyrelse der foreslås omstruktureret for gud ved hvilken gang....Det er vel 9. eller 10. omstrukturering siden oprettelsen i 2005..

Noget af det der nok bekymre mig mest er omfanget af den historiske omstrukturering som Forsvarschefen herved erklære at ville stå bag.

I nyhedsbrevet anføres det bla. - meget neutralt - at udviklingsvirksomheden skal centraliseres og reduceres.

Det der burde have stået var, at særligt Hærens udviklingsvirksomhed demonteres, splittes op og skæres ned.

Det bliver hurtigt meget teknisk det her, men omsat i ting som langt de fleste mennesker kan forholde sig til, så er der lagt op til at det nyoprettede Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl nedlægges og opdeles. Det stopper desværre ikke der. 
På samme vis er forslaget også, at det nyoprettede Hærens Efterretningscenter nedlægges på samme måde og deles op. Dermed er Forsvarschefen inde og pille ved nogle af de vigtigste kompetence- og Videnscenter Hæren og Forsvaret har.

Hvordan man kan komme frem til at nedlægge dem begge er for mig både stærkt bekymrende, men i virkeligheden også foruroligende, for det virker mest som om at man ikke har den fjerneste ide om hvad det er man piller ved.

Hærens Kamp og ildstøttecenter blev oprettet i asken af Hærens Kampskole i 2014, samtidig med at man besluttede at sammenlægge kamptropperne og artilleriet. Centeret har bla. ansvaret for studie- og udvikling af beskyttelsen af soldaten, beskyttelse af køretøjer samt eks. integration og krav til, såvel Hærens våben som den effekt de skal leverer for at Hæren kan kæmpe og vinde. Jeg gjorde tjeneste ved Hæren Kampskole i 13 år. Det er min vurdering at Hæren og Forsvaret herved vil miste en vital og sensitiv viden og kapacitet der, ikke mindst da hæren blødte under alvorlige tab leverede en helt afgørende indsats, for både at forbedre soldaternes materielmæssige beskyttelse, men også ift. indsatsen med at udvikle de procedure der muliggjorde at Hærens enheder kunne kæmpe og nedkæmpe Taleban på det taktiske og det lokale niveau.

Hærens Efterretningscenter blev oprettet i 2014 for at lære af de blodige erfaringer og tab som Hæren havde gjort sig i kampagnerne i både Irak og Afghanistan. Formålet var at samle Hærens taktiske efterretningsenheder og skabe en sammenhængende udvikling målrettet den taktiske efterretningstjeneste, og ikke mindst øge integrationen og effekten til gavn for enhedernes egen beskyttelse og kampkraft. Den foreslåede centralisering og nedlæggelse, vil føre den taktiske efterretningstjeneste tilbage til det niveau vi kendte til før 2005. Om end kapaciteterne måske kan holdes samlet vil adskillelsen fra udviklings- og analysekapaciteterne , fjerne den synenergi og den sammenhæng som specielt efterretningstjenestens effekt på afgørende vis er helt afhængig af.

Nu her knapt tre et halvt år senere er Forsvarets øverste ledelse øjensynligt blev meget klogere end man var i 2014 da man oprettede begge center.

Nu skal de begge nedlægges og virksomheden splittes op, imens taktiske udviklingsvirksomhed, der er kernen skal reduceres og centraliseres.

Jeg har tidligere sammenlignet budgetanalysens anbefalinger og konsekvenser med kollapset i SKAT.

Jeg har tidligere kaldt den Danmarks historiens største omstrukturering af Hæren for et eksperiment.

I Forsvarschefens nyhedsbrev udtaler han at han finder budgetanalysens anbefalinger både rigtige og nødvendige. Der masser af relevante provenuer der både kan og skal hentes med udgangspunkt i analysens anbefalinger, men reduktion af den taktisk orienterede udviklingsvirksomhed og en opsplitning af efterretningskapaciteterne er hverken nødvendig eller rigtig.

Det vi dog nu ved er, at Forsvarschefen formodentlig ikke kommer til at stå på mål for at bevare, hverken Hærens Kamp og Ildstøttecenter eller det nyoprettede Hærens Efterretningscenter.

At man derudover vil oprette to nye brigader uden at placere en af dem i Hærens største øvelses- og skydeterræn er en HELT anden sag.

At man derudover foreslår værnepligtige som besætningsmedlemmer på kampvogn, at centralisere al kampvognsuddannelse, formodentlig 100 km fra deres primære skyde- og øvelsesterræn og værksted, og leger med en udfasing af Hærens infanterikampkøretøjer understreger det blot alvoren, og de risici analysens indhold kan få for Hæren i de kommende forhandlinger.

Offentliggørelse af budgetanalysen er helt i tråd med mine egne opfordringer tidl. i debatten på Olfi. Min opfordring skal derfor være til både kollegaer, presse og andre interesserede. Brug den unikke mulighed vi får nu for at debattere forsvar og sikkerhed og ikke mindst til at kvalificere den kommende forligsproces.

men...Husk - Tal ordentligt hele vejen igennem uanset hvor stødt du bliver.

04-08-2017

Som bekendt har forligskredsen bestilt en budgetanalyse, der skal identificere besparelser på det eksisterende Forsvar på en mia. Den mia skal findes i et Forsvar, der i det eksisterende forlig er blevet pålagt at spare 15% af budgettet. Udgangspunktet for denne 15% besparelse var, at man i 2012 forventede at det var muligt, da vi bla. indstillede kampoperationerne i Afghanistan og da vi forventede at Forsvaret kunne få en kamppause. Sådan gik det ikke.
Træningsoperationen i Afghanistan, den nye træningsoperation i Irak, bekæmpelse af radikale islamiske terrorister i Mali, og ikke mindst bekæmpelse af Islamisk Stat i Syrien og Irak, er alle opgaver der har manifesteret sig siden, og som ikke lå til grund for det eksisterende forlig. Dertil skal vi så lægge Ruslands annektering af Krim og besættelse af det østlige Ukraine, udsendelse af bidrag til Baltikum, en voldsom stigning i øvelsesvirksomheden, den igangværende militarisering af såvel Aktisk som Østersøen. En udvikling og opgaver ingen havde forestillet sig i 2012.
Aftenens udgave af deadline var for en gangs skyld et af de mere lødige indlæg i debatten om Forsvarets fremtid.
Det giver ingen mening at drøftet antallet af officerer, befalingsmænd eller konstabler eller værnepligtige før vi har sat opgaverne for Forsvaret på plads. Som forventet, eller som frygtet er det ikke der, vi hverken starter eller ender.
Budgetanalysen – som ingen kender indholdet af, og som vi derfor reelt ikke kan debattere med mening, er i disse dage ved at blive omsat til konkret forslag i Forsvarsministeriet.
Hvorvidt der an stadigvæk kan tales om egentlige militærfaglige anbefalinger er spørgsmålet. I modsætning til tidligere har vi ikke længere en adskillelse imellem den militære ledelse og den politiske ledelse af Forsvaret. Dette øger i betragtelig grad risikoen for at de forslag der lander på forligskredsens bord reelt ikke kan understøttes militært, men at de derimod har karakter af dekreter baseret på ministeriets økonomiske skøn og vurderinger.
Jeg anerkender penge er vigtige, og en grundlæggende forudsætning for meget, om ikke alt i vores samfund. Det her handler dog om noget ganske andet. Det handler om at identificere de risici der er forbundet med at udvikle offentlige organisationer at gøre det med et ensidigt økonomisk fokus. I min verden er de faglige anbefalinger helt grundlæggende, og helt afgørende for at vi kan udvikle eks. Forsvaret med troværdighed og således Forsvaret kan løse sin opgave med at garantere Danmarks sikkerhed, suverænitet og frihed.
Udgangspunktet i regeringsgrundlaget er at give Forsvaret et substantielt løft.
Vi bør derfor lytte indgående til både Formanden for HKKF Flemming Winther og Formanden for HOD Niels Tønning når de udtrykker deres skepsis. Det er for nemt at motivdræbe deres skepsis ud at et relativt idiotisk argument om, at de blot vil have flere medlemmer. Aftenens udgave af deadline understregede da også at dette heller ikke er deres mission eller deres pointe. Ved at starte med at fokusere på økonomi har vi startet skævt. Vi bør fokusere på opgaverne Forsvaret skal løse, herunder ikke mindst inddrage det vi allerede ved virker og det vi ved ikke virker.
”Hvis ikke vi skaber en troværdig vare (Forsvaret) vil ingen købe den”. Rusland vil ikke ”købe” afskrækkelsen, NATO vil ikke ”købe” kvaliteten og Forsvarets ansatte vil ikke ”købe” troværdigheden.
Du kan se aftens udgave af DR deadline her: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-08-03

Øvrige links:
http://olfi.dk/2017/07/16/forsvaret-risikerer-kollaps-paa-linje-skat/
https://www.avisen.dk/blogs/steeniversenoutlookcom/udviklingen-i-skat-er-en-skandale--skal-vi-lade-det_49132.aspx
http://olfi.dk/2017/05/05/10-000-vaernepligtige-konservativt-droemmeri-kvaele-forsvaret/

24-07-2017

Svar på Lars H. Nielsens blogindlæg på AVISEN DK, i respons på min artikel på OLFI søndag 16 juli 2017: http://olfi.dk/2017/07/16/forsvaret-risikerer-kollaps-paa-linje-skat/

Først og fremmest vil jeg gerne takke Lars H. Nielsen for, at han som medlem af SFs politikudvalg har valgt at kommentere på min artikel på netmediet Olfi i hans blog på AVISEN DK. AVISEN. DK har desværre valgt ikke at optage min replik til Lars H. Nielsen.

Jeg skrev, og understregede at artiklen var skrevet i min egenskab af både officer og soldat. Jeg kan imidlertid konstatere at LHN kommentar og svar er skrevet til mig som politiker og jeg vil derfor vælge at svarer som sådan.

Jeg vil berolige LHN med, at mine følelser ikke sidder uden på uniformen eller uniformstøjet. LHN undre sig over, at jeg kan få mig selv til at skrive ”Forsvaret risikere et kollaps på linje med SKAT”. Jeg er sådan ikke uenig med LHN i at skandalen i SKAT ikke tåler nogen sammenligning. Det er heller ikke det jeg skriver. Jeg skriver, vi ”risikere” et kollaps på linje med SKAT. Det er en advarsel om at forløbene i begge sager ligner hinanden. Begge myndigheder er igennem de seneste årtier blevet vredet fra hinanden af den ene eksterne konsulentundersøgelse efter den anden med deraf følgende politiske forlig.

Prof. Kim N. Andersen glimrende kronik i Information 15 juli understreger jo netop præcist denne misbrug af konsulenter. LHN ikke er enig i at konsulentundersøgelser anvendes om alibier på såvel det politiske som det ledelsesmæssige plan, men i stedet finder at der er et ledelsesmæssigt problem i Forsvaret. Jeg tvivler på at Forsvaret adskiller sig væsentligt fra andre offentlige myndigheder. Tværtimod! Jeg er af den opfattelse, at de forløb jeg har været vidne til kan genkendes af langt de fleste offentlige ansatte. Dette understøttes også af den undersøgelse som LO har ladet udarbejde, og af flere andre både faglige organisationer som tænketanke.

Det er korrekt, at enhver sikkerhedspolitisk som forsvarspolitisk diskussion skal tage sit udgangspunkt i en diskussion om hvad vi vil bruge Forsvaret til. Set i et nutidigt, som i et historisk perspektiv vil LHN og jeg dog være udfordret. Vi ser ganske enkelt ikke verden på samme måde. Særlig LHN syn på Rusland er bekymrende usolidarisk med de mange nye og spirende demokratier, der med stor bekymring ser mod øst og kan konstatere, at Rusland nu igen flytter sig væk fra samarbejdets og fællesskabets kurs.

De frygter Putins hasardspil med Europas og verdens sikkerhed, og ser et styre i Moskva der fængsler den politiske opposition, hvor journalister forsvinder sporløst, hvor politiker bliver dræbt på åben gade og vores NGO bliver betragtet som udenlandske agenter, imens man samarbejder men nogle af verdens mest brutale diktatorer. Ved siden af dette fører Moskva adskillige Proxy krige både i det virtuelle rum som i det fysiske rum. Vi kan glimrende lade som om at dette ikke findes, og tro at vi ved samtale og dialog og flere diplomater kan få Rusland tilbage på samarbejdets kurs. Det kræver dog at Rusland vil samarbejde, og ikke mindst vil vælge forhandling frem for krig.

Det fravalgte Rusland i Ukraine.

LHN kommentar præger den normale kompleksitet jeg synes der er i SFs holdning til Forsvaret.

På den ene side må det, som jeg også anføre i min artikel på Olfi, ikke koste noget og det er ikke militært issenkram der står øverst på listen hos SF. På den anden side, skal Forsvaret have de kapaciteter der gør at de kan indsættes internationalt og sågar være en garant for de baltiske landes sikkerhed.

Hvis LHN har lyst så eksisterede der adskillige artikler der beskriver hvilken massiv militær opbygning Rusland har igangsat, og hvilke øvelsesaktiviteter der gennemføres i det vestlige militærdistrikt der grænser op til Baltikum, Polen og de øvrige tidl. sovjetiske randstater.

Der er ikke noget i dette billede der ikke peger på at Rusland alene forbereder sig på forsvar af eget territorium. At tro at Danmark kan stå som garant for de baltiske landes sikkerhed er at voldsomt ambitiøst mål at sætte op, og et mål der alene kan sikres via NATO samarbejdet. Rusland militære opbygning er tillige grunden til, at NATO har revideret de mål og rammer der er fastsat for alliancens militære styrkemål og budgetmål.

De mål lever Danmarks som bekendt ikke op til. Hvis SF vil sikre, ikke alene de baltiske landes sikkerhed, bør SF bakke op om de 2%, og ikke mindst om den afskrækkelsesstrategi som NATO har sikret freden i Europa med de sidste knapt 80 år.

Jeg er enig med LHN når han anføre, at ser man alene på det militære styrkeforhold imellem NATO og Rusland er NATO betydeligt stærkere end Rusland. Hvad LHN dog bør bemærke er, at dette skyldes USA og USA alene, de de Europæiske lande har reduceret deres forsvar markant. Efter USA og UK har trukket de enheder hjem der tidligere var placeret i Tyskland, er det relative kampkraftforhold i Europa og ikke mindst i Baltikum ikke jævnbyrdigt. 

SFs veneration for FN er velkendt, og det ville i den ideelle verden være glædeligt hvis FN fungerede på det sikkerhedspolitiske område. Det gør FN desværre ikke, og der er langt den rolle FNs har i dag og til den som FN pagten forudså og fastsatte. I det nugældende politiske billede er der intet der peger på, at FN vil blive overladt større ansvar for verdens sikkerhed. Tværtimod synes det at gå den modsatte vej.

Sammenfattende kan en sikkerhedspolitisk rolle og dagsorden ikke bæres af militær styrke alene men skal suppleres med diplomati og eks. udviklingsbistand. De færreste krige og konflikter kan løses militært men udgangspunktet vil være en erkendelse af parternes forskellige positioner. Så når LHN ikke mener, at Rusland udgør en gigantisk trussel, og at denne er overdrives i uhyggelig grad, vil jeg da opfordre LHN til at drøfte dette med de befolkninger som LHN mener hvis sikkerhed vi skal garantere. De er ikke enige med LHN.

LHN opfattelse af at Rusland kun råder over digitale discountvåben deler jeg ikke. Jeg opfordrer LHN til at sætte sig ind i Ruslands ageren og historiske angreb på både Geogien og Estland. Dernæst de angreb vi har set siden 2014 – fokuseret på bla. Ukraine, kritisk infrastruktur og demokratiske institutioner i Europa.

Der er intet discount over den trussel. Så hvad LHN opfatter som digitale discountvåben, opfatter andre, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste som alvorlige trusler, der allerede i dag udgør et alvorligt problem. Det er en alvorlig trussel imod eks. vores virksomheder, vores infrastruktur og vores økonomiske systemer hvilket angrebet på Mærsk senest bekræfter.

Blot for fuldstændighedens skyld, så var Rusland inviteret med helt ind i NATO samarbejdet. NATO og Rusland gennemførte operationer i fællesskab, og opbyggede i årene 1995-2014 et stadig tættere samarbejde. Dette afbrød Rusland ved annekteringen af Krim, nedskydningen af MH17, og ved at starte en borgerkrig i det østlige Ukraine.

LHN opfatter Rusland som en fattig stormagt. Andre, herunder mig selv, opfatter en fattig stormagt som en uforudsigelig og farlig stormagt. Jeg er enig med LHN i at der burde pustes nyt liv, ikke i CSCE, men CFE processen der har ligget stillet siden 2007. CSCE lever skam og har pt. 18 igangværende operationer herunder en i Ukraine. Det er ikke i nogens interesse at øge oprustningen i Europa, men desværre har Rusland handlinger svækket tilliden i en grad at dette synes uundgåeligt. Jeg kan ikke fortænke de befolkninger der i årtier led under Sovjetisk besættelse ikke føler sig trygge, og derfor søger NATOs solidariske beskyttelse. 

Jeg konstatere i mit indlæg på Olfi, at der er en diskurs i at befolkningen ikke interessere sig for forsvars- og sikkerhedspolitikken, men at det er emner som kontanthjælp og pension der kan afgøre et valg. I modsætning til hvad LHN opfatter det som, betyder ikke, at kontanthjælp eller pension ikke er vigtige emner.  Tværtimod. Diskursen består i at, uden frihed og selvstændighed er både kontanthjælp og pension i mine øjne tæt på at være meningsløse. Jeg ærgrer mig således ikke, men konstatere blot, i modsætning til hvad LHN opfatter eller tolker det som. Det overrasker mig dog, at LHN er af den opfattelse af kontanthjælpsmodtagere er psykisk syge der lever i armod. Dem er der helt sikkert og desværre også nogle af, men det er næppe en betegnelse der kan betegne alle kontanthjælpsmodtagere.

LHN forestiller sig at en offentlig virksomhed som Forsvaret kan operere som den, formodentlig private virksomhed han selv er ansat i. Jeg synes LHN overser betydelige pointer i mit indlæg. Heri understreger jeg jo netop hvorfor Forsvaret ikke kan sammenlignes med en privat virksomhed bla. fordi antallet af stillinger er politisk bestemt, og låst herunder geografisk. Den økonomiske ramme er politisk bestemt og en stram budgetstyring, der er politisk bestemt, påtvinger eks. Forsvaret at aflevere ikke forbrugte midler retur til Finansministeriet, hvis de ikke er forbrugt som planlagt – uanset formålet. I LHN virksomhed bliver de enten udbetalt til aktionærene eller investeret i forbedring af produktionen. Endelig er LHNs job og hans løn reguleret af efterspørgslen og markedsværdien. Dette forhold bestemmer kun i ringe grad lønniveauet i Forsvaret, hvilket gør Forsvaret og øvrige offentlige institutioner sårbare og sådan kan man blive ved.

Hvis LHN ikke betalte sit kontingent til 3F eller SF ville han blive smidt ud. Det er hvad den forsvars- og sikkerhedspolitiske debat og ikke mindst Danmarks troværdighed ift. NATO og budget i al væsentlighed drejer sig om. Det står klart at de amerikanske skatteydere ikke vil blive ved med at betale 70 % af prisen for Europas forsvar.

Du kan finde Lars H. Nielsens indlæg på dette link: https://www.avisen.dk/blogs/larshnielsen/major-begaar-overkill-ved-at-sammenligne-nyt-forsvar_49090.aspx

21-07-2017

To gamle Peugeoter, hjemmelavet murerarbejde – og et gammelt oliefyr, der burde skiftes. Min husholdning er fuld af eksempler på den vækst, der ville blive resultatet af, at almindelige mennesker fik flere penge til sig selv. Og nej, det vil ikke føre til velfærdsstatens endeligt.

Du kan læse indlægget på Ræson her: http://raeson.dk/2017/steen-holm-iversen-foer-skraemmekampagnen-velfaerdstaten-kollapser-ikke-hvis-vi-til-efteraaret-saenker-skatten/