21-03-2015

Rusland truer Danmark med atomangreb

Det er et retorisk, men også meget klassisk mesterstykke som den russiske ambassadør i Danmark levere i Jyllandsposten i dag! Fuldstændig uden hensyntagen, endsige omtale af Ruslands optræden i det østlige Ukraine og på Krim, lægger ambassadøren det ud som om at det er USA og vesten der har lukket ned for samarbejdet og for dialogen med Rusland, hvilket jo er fuldstændig grotesk udlægning begivenhederne i Ukraine taget i betragtning. Rusland har igennem hele krisen afvist at have militære enheder på jorden under russisk kommando. Man har hele tiden afvist at have nogen form for officielt engagement eller involvering i konflikten, og Kreml har forsøgt at bilde os ind, at det blot var patriotiske russere der var taget til både Krim som Ukranie for at støtte det russiske mindretal. De har blot givet dem lov til at låne lidt materiel til formålet!!! Helt ærligt! Alle har, kunne se, dette var løgn på løgn og NATO har gang på gang fremlagt beviser for det officielle Ruslands aktier i krigen og i den katastrofe som verden har vidne til i Ukraine.

Nu forsøger Rusland sig så med – vi har ikke gjort noget – kortet, og vi er helt uskyldige i, at EU og NATO har indført sanktioner imod Rusland, ligesom det er helt urimeligt at NATO har optrappet den militære tilstedeværelse i det baltiske lande for at berolige de næste kommende ofre for nye russiske ekspansioner!

At ambassadøren trækker atomkortet, efter hans præsident i forrige uge oplyste, at han var parat til at trække atomkortet under Krimkrisen er ikke overraskende. Det er heller ikke overraskende, at Rusland forsøger at intimidere dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, med nogle ret perfide trusler imod Danmarks flåde, hvis vi skulle vælge at gå med i NATO misilskjold. Vi er og har altid været et mål for Rusland i medfør af vores strategiske placering!

Det eneste Rusland bør opnå, er netop det de i dag advarer imod – at vi tilslutter os det selvsamme skjold. At vi standser enhver afvæbning af hjemmeværnet, og at vi reelt går den anden vej, reformere og trimmer både hjemmeværnet, forsvaret og det civile beredskab imod denne nye og stærk forandrede sikkerhedspolitiske situation. Vi bør herudover snarest får vurderet mulighederne for at bibringe forsvaret noget af den robusthed som er sparet væk, i troen på at det internationale system og den internationale orden var moden og kunne tillade både nedrustning og besparelser! Det viser Rusland optræden at det er det desværre ikke!

 Ruslands optræden, og nu i dag den russiske ambassadørs kronik, understreger med al tydelighed at Rusland ikke går imod en større anerkendelse af den internationale orden, men tværtimod nu dels opruster og bruger milliarder på bla. modernisering af Ruslands atomvåben arsenal, dels helt uforbeholdent er vendt tilbage til en retorik og en ageren, hvor man synes at kunne tillade sig hvad som helst, og dernæst bebrejde Vesten og NATO en helt berettiget og naturlig reaktion på eks. annekteringen af Krim.

Rusland indre brutalitet trives i bedste velgående med Putins stormagts- og geopolitiske ambitioner, og der kan trækkes en lige linje fra Georgien i 2008 til Ukraine i 2013, og det er blevet påvist at planerne blev udarbejdet i Kreml – udført af FSB og det russiske forsvar – og spørgsmålet er blot hvem der det næste offer.