05-05-2017

10.000 værnepligtige vil kvæle Forsvaret og er tankeløst nationalkonservativt drømmeri!

I den senere tid er debatten om værnepligten i Danmark blusset op igen. I det fælles regeringsgrundlag for den nuværende regering står der intet om flere værnepligtige. Der står mange andre og væsentlige ting om regeringens politik på forsvarsområdet. For eksempelvis at truslen fra bl.a. Rusland er forandret. At Forsvaret skal have et substantielt løft for at være rustet til den ændrede trussel og at Forsvaret skal kunne garantere Danmarks suverænitet i hele rigsfællesskabet, herunder at Danmark skal forblive et kerneland i NATO.

NATO operere egentlig ikke mig bekendt med et ”kernelands” begreb, men mon ikke der med udtrykket er ment, at Danmark skal være en troværdig allieret, som lever op til sine forpligtigelser i alliancen og leverer?  Det står i hvert fald klart, at USA under Donald Trump´s ledelse ikke agter at acceptere at de Europæiske allierede gang på gang ikke leverer hvad de lover af forsvarsbudgetter. Den amerikanske parole er ret klar: NATO skal forny sig, øge sin konventionelle kampkraft, og ikke mindst øge sin indsats bla. i bekæmpelsen af terror. 

I årtier har de europæiske lande reduceret deres forsvar. Dansk Forsvars situation og størrelse er ikke unik. Vi kan spejle den hos vores nærmeste europæiske og nordiske naboer. Nogen vil påstå, at vi politisk ukritisk har høstet fredsdividenden i forventning om at verden nok skulle udvikle sig i mere positiv retning. Som så mange gange før i Europas historie skete det ikke.

Når de politiske partier i øjeblikket markere deres forhandlingspositioner op til efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, er det interessant at lytte til hvad partierne siger. De værnepligtspositive partier ønsker, at dømme ud fra deres argumentation, reelt ikke flere værnepligtige for at styrke Forsvarets operative effekt. De ønsker derimod flere værnepligtige af værdipolitiske hensyn.

Når Dansk folkepartis Marie Krarup taler om DFs drømmescenarie, og om et forøget værnepligtsindtag på op til 10.000 unge mænd, så argumenteres med fordelene og det samfundsmæssige udbytte af en forøget værnepligt - for de unge mænd. Forsvarets og Danmarks behov for et styrket nationalt forsvar, og en styrket evne til at håndhæve dansk suverænitet synes pist væk. Nok nævnes ordene territorialforsvar og robusthed, men hovedbudskabet er dannelse og Forsvarets forankring som en del af samfundet.

Konservative er mere uforudsigelige – de har aldrig helt forladt den nationalkonservative og romantiske drøm om et værnepligts baseret mobiliseringsforsvar, men den har været nedtonet i årevis. Efter regeringsdannelsen er de genindtrådt i forligskredsen.

Ny Borgerlige går ikke overraskende går All In med det der engang var konservativ mærkesag. Da de ikke sidder i Folketinget får de ingen indflydelse. 

Hvad Socialdemokraterne og de radikale mener, fortaber sig langt hen af vejen ud i det uvisse.  Socialdemokrater har adskillige gange reelt afvist behovet for et løft til Forsvaret imens Martin Lidegaard har fremført og støttet et behov for at modernisere værnepligten.

Det er der vi står. Desværre tales der meget lidt om Forsvarets opgaver, behovet for at udbygge og genopbygge de operative kapaciteter ift. den ændrede trussel, ej heller de mange negative effekter der er efter snart tyve års kontinuerlige omstruktureringer.  

I modsætning til mange af mine liberale meningsfæller, er jeg tilhænger af værnepligten.  Jeg har uddannet en hel del værnepligtige og har set hvilken operativ værdi man kan skabe, og ikke mindst hvad man IKKE kan skabe, og hvad man IKKE kan levere af effekt.  

På den positive side anerkender jeg at et værnepligtsforløb, kan påvirke unge mænds holdninger, deres moral og ikke mindst deres udvikling meget positiv. Op igennem 1980érne – ja helt frem til slutningen af 1990erne var det ”tavs” kutyme, at Forsvaret tillige indkaldte unge der havde rodet sig ud i problemer med loven. På et enkelt hold havde jeg således ca. 33 % der havde forhold af forskellig slags. Ud fra disse meget personlige og ikke videnskabelige erfaringerne vil jeg til enhver tid mene, at værnepligten, som minimum på daværende tidspunkt, havde en højere og bedre rehabiliteringsprocent end noget som kriminalforsorgen kan eller kunne levere. Det store spørgsmål er blot om det er Forsvarets opgave?

Siden år 2000 er værnepligten blevet omlagt flere gange og tilbage er der reelt kun en fire måneders – men populær – discount udgave af tidligere tiders forløb på hhv. 9 - 12 måneder. Forsvaret uddanner i dag alene enkeltpersoner og ikke enheder. De 4 måneders uddannelse er på ingen måde udelukkende en militær uddannelse, men omfatter tillige uddannelse i civile elementer, som brand, redning og førstehjælp. Den militære og operative værdi af den nuværende værnepligtsuddannelse er derfor meget begrænset – ja nærmest ikke eksisterende i nuværende rammer.

Uddannelsestiden er ikke lang nok, den levere ikke egentlige enheder, og uddannelsen vedligeholdes ikke efter hjemsendelsen. Den nuværende værnepligt er, i min verden, derfor mere en værdipolitisk foreteelse og et introduktions- og rekrutteringsinstrument, end den er et udtryk for at man igennem værnepligten kan eller vil styrke Danmarks forsvar. Dertil er den i dens nuværende form uegnet.

Værnepligten er grundlovsfæstet i Danmark. Det giver mening både i dag, som dengang da grundloven blev skrevet. Der er situationer hvor Danmarks og nationens hensyn vejer tungere end individets frihed. Danmarks suverænitet og frihed er et højere formål end alt andet, og det er en forudsætning for at vi som borgere kan udleve den frihed, som den selvsamme grundlov også garantere os. Uden suverænitet, uden fred og uden stabilitet – vil der ikke være nogen personlig eller økonomisk frihed, ej heller en retsstat der kan værne om selvsamme. Så enkelt er det. Derfor giver det fortsat mening, at vi i vores samfund kan arbejde med et tvangsbegreb som værnepligt. Det gælder Danmarks forsvar og Danmarks sikkerhed - i alle dets aspekter – både i det militære forsvar, som i det civileberedskab.

Forsvaret har brug for et substantielt løft for at være rustet til Danmarks ændrede sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske situation og det haster.  Vil 10.000 værnepligtige bidrage til dette løft? Nej, det vil de ikke, og de vil heller ikke forøge Forsvarets operative kapacitet på den korte bane. Tværtimod kommer det til at tage tid. Det eneste der kan give Forsvaret det nødvendige løft er flere uddannede, og indsættelsesklare stående enheder.

En fordobling af det nuværende antal værnepligtige, som eks. DF, K og NB foreslår, vil kvæle Forsvarets nuværende operative kapacitet bl.a. fordi de kadrer der skal uddanne dem, kun kan tages et sted fra – i den stående styrke.

Det vil koste Forsvaret mange ressourcer at skabe en ramme om et mobiliseringsforsvar med op til 10.000 værnepligtige.  De ressourcer er der akut brug for andre steder.

For mig står et stærkt forøget værnepligtsindtag ikke øverst på ønskelisten til et kommende 5 årigt forsvarsforlig.

Forsvaret drænes for dets erfarne befalingsmænd og officerer. Dette er et symptom på en dagligdag der ikke hænger sammen, og som ikke er attraktiv nok. Vi skal derfor have rettet op på de skævheder der forårsager personaleflugten, og tilsikret os, at en karriere i Forsvaret er attraktiv. I modsætning til hvad der i dag er den udtalte prioritet, så skal Forsvaret ikke uddanne ledere til det civile samfund men primært varetage Forsvarets egne behov.

Enhedernes rådighedsgrad over deres organisatoriske materiel og udrustning skal forbedres. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt eller troværdigt, at operative enheder ikke har rådighed over deres materiel og udrustning. Kræver dette mere materiel og en større driftsøkonomi må den skaffes.

Personelstrukturen skal forøges. Der er brug for flere soldater i den stående styrke. Derudover skal Hærens reaktionsstyrkes uddannelse genoptages, og bl.a. Hæren ”foldes ud”. De enheder der uddannes i regi af reaktionsstyrkeuddannelserne bør herefter overføres til det territoriale forsvar ved hjemsendelse og placeres under de regionale kommandoer til forstærkning af det territoriale forsvar og beredskab.  

Forsvaret har brug for helstøbte, moderne og indsættelsesklare kapaciteter, ikke en fordobling af værnepligtsstyrken, som kun vil gøre Forsvaret mere utroværdigt end det allerede er. Vi har ikke brug for mindre troværdighed men meget mere troværdighed - både i forhold til vores omverden og allierede, men også og i særdeleshed i forhold til Forsvarets eget personel hvis vi skal fastholde dem.

Et substantielt løft til forsvaret skal ikke formøbles ned i en tankeløs forøgelse af en værnepligtsstyrke.

Vi kan med fordel i tilknytning til det kommende forlig igangsætte arbejdet med en fuldstændig modernisering af værnepligten i Danmark. Men inden da er Forsvaret genopbygget med den konventionelle kapacitet, som kan håndhæve Danmarks suverænitet i hele Rigsfællesskabet, til lands, til vands og i luften med professionelle, veludrustede og veluddannede enheder. Skal vi være et kerneland i NATO må tiden være inde til at fokusere skarpt på Alliancens anbefalinger, og på vores kapaciteter, og vores forsvars evne - og ikke på tankeløs nationalkonservativ symbol- og værdipolitik uden reel operativ effekt og værdi.