05-06-2017

Grundlovsdag 2017

I dag fejre vi Danmarks Riges Grundlov og med den vores demokrati, og de frihedsrettigheder vi i medfør af selvsamme grundlov er garanteret. De rettigheder er siden blevet udvidet og underbygget ved den række af internationale konventioner som Danmark siden har tiltrådt, og som vi i disse år ofte diskutere retsvirkningen af, og ikke mindst de konsekvenser de har på blandt andet har på indvandringen til Danmark.

For i fuldt omfang at forstår både den frihed og de rettigheder vi faktisk har, skal vi altså se tingene i sammenhæng.

Vi fejrer Grundlovsdag i skyggen af en ny bølge af terrorangreb, der senest igen har ramt London, blot en lille måned efter at Manchester blev ramt.

For de fleste må det efterhånden stå klart at vi er i krig – vi er i krig imod en fjende der kun har et mål, at nedbryde vores frie og liberale samfund, og fratage os de rettigheder og den frihed, vi har!   

Det er både forståeligt og naturligt at udtrykke medfølelse med ofrene for terror, de sårede og de efterladte, og det ligeså forståeligt at vi igen og igen fordømmer terroristerne, deres kujonagtige gerninger og deres drab på uskyldige.

Virkeligheden er at vi alle er ramt. Vi rammes hver gang terroren viser sit hæslige, og for os helt uforståelige ansigt. Vi rammes på vores håb og på vores drømme om en bedre fremtid. Vi rammes på vores tiltro og tillid til, at vi nok skal komme igennem denne terrorens mørke tidsalder, med vores frihed, mangfoldighed og liberale samfund i behold - alt imens vi frygter for det næste angreb, for det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men om hvor og hvornår terroren rammer.

Vi splittes ad i tilgangen til terroren. Igen og igen viser det sig at misæderne har boet i blandt os. Nydt vores ly for terror og forfølgelse, nydt af vores velfærdssamfunds goder og nydt den frihed til både at forsamles og til at ytre sig frit, som de ender med at erklære sig som fjende af.

Igen og igen forarges vi, og vi synes det er helt ubegribeligt, at nogen kan finde på at rejse til Syrien og kæmpe side om side med den mørkeste og mest ondsindet dødskult vi har set i nyere tids verdenshistorie.

Omvendt viser oppositionens forargelse over at Frankrig, efter Berlingske Tidendes oplysninger, aktivt forsøger at bekæmpe den franske gren af Islamisk Stat i Mosul i Irak, at vi reelt ikke har forstået hvilken størrelse vi kæmper imod.

Siden sidste sommer har Frankrig ligget underdrejet under terrorens tunge åg. Titusindvis af soldater og politi folk er stadig udkommanderet i gaderne for at sikre borgernes frihed, sikkerhed og tryghed. Frankrig har, efter Europols åbne oplysninger, anslået over 5000 IS krigere der kæmper i Syrien. Kan man fortænke de franske myndigheder i at forsøge at bekæmpe dem i Mosul og ikke i Paris gader?

De er våbentrænet, trænet i brug af sprængstoffer, endnu mere radikaliseret end da de tog af sted, og frem for alt er de voldsparate.

Tror vi selv på at de mennesker efter deres tid i Islamisk Stat kan og vil have en plads og en fremtid i vores samfund? Har de ikke meldt sig ind i en dødskult, der har erklæret både os og vores samfund krig, og som bekæmper os uden nåde både i Syrien og Irak som i Europa? Har de ikke hermed frasagt sig de rettigheder som vores samfund yder dem?

Mange og sværere spørgsmål der på denne Grundlovsdag vil udfordre os i den kommende tid indtil vi igen samles om grundloven. En ting imidlertid helt klart. Vi er de vantro,  og vi vil aldrig været andet i øjnene på de få, de marginaliseret og de radikaliserede. For det er stadigvæk kun de få og de radikaliserede der ønsker os døde og som vi er i krig med – husk det!

Vi er i krig men er aldrig som nation gået i krig! Hvorlangt skal Danmark og Europa presses før vi ”går i krig”. At dømme efter Premierminister Theresa Mays udtalelser har briterne øjensynligt fået nok nu!

Det ægte dilemma er at vores liberale frihedsidealer, værdier og rettigheder også diktere de rammer som vi kan bruge i indsatsen imod terroren. Igennem de sidste 10 år har vi løbende givet vores myndighederne flere og flere redskaber i kampen imod terror. Redskaber der alle udfordre vores frihed. Men i forhold til Storbritannien er vi langt bagud. De har med IRA et historisk forspring og selvom der ikke politisk herhjemme er den store uenighed om at vores myndigheder skal have de bedste muligheder for at imødegå og forhindre terrorangreb, er vi stadig langt fra det britiske niveau blandt andet hvad angår registrering af borgere.

En anden sørgelig sandhed er, at vi altid vil være på bagkant. Vi vil aldrig kunne sikre vores samfund helt og historisk er det ikke lykkedes selv de mest brutale og hårdhændede diktaturer effektivt at bekæmpe eller forhindre terror. Der findes ikke et eneste historisk eksempel.

Så uanset hvor meget frihed vi vælger at afgive til øget overvågning, flere registreringer og begrænsninger i vores bevægelsesfrihed eller i vores ytringsfrihed, vil dette formodentlig ikke alene kunne forhindre terroren.  

Allerede i dag frygter vi instinktivt større forsamlinger, koncerter, festivaler – ja blot en tur på strøget kan få os til at frygte for vores eget som for vores pårørendes liv. Vi glemmer dog at frygten på en og samme tid er vores egen største styrke.

I frygten ligger en af terrorbekæmpelsens største og mest effektive nøgler begravet. Med frygten bliver vi årvågne, opmærksomme og ikke mindst fokuseret på, at ikke alle vi os det bedste. Igen og igen oplever vi at terroristerne – misæderne bor i blandt os, at de har fået ly for forfølgelse og terror og at vi har lukket dem ind i den tro, at vi kunne rumme deres fremmede kultur og deres fremmede opfattelser af vores frihed i alt dens rummelighed.

Intet er mere naturligt end at kræve dem smidt ud, intet er mere naturligt end at se på dem – som helhed som fjenden – som truslen og som dem der vil nedbryde vores samfund – men intet er mere forkert.

Lægger vi først hele befolkningsgrupper for had og gør dem til genstand for vores egen frygt har vi tabt. I Europa er der historisk masser af skræmmende eksempler på hvad dette kan fører med sig, og hvordan politisk letsindighed, hadretorik og populisme kan føde en folkestemning, der kan føre de mest uhyrlige ting med sig herunder både folkedrab og etnisk som religiøs forfølgelse.

Skal vi overleve som samfund må vi bekæmpe terroren den på retsstatens præmis. Vi kan ikke give afkald på retsstaten eller dens principper i bekæmpelsen af terroren - gør vi først det – ja så har vi for alvor tabt.

Som politiker bliver vi ofte hånet for ikke at være konkrete ift. til terror. Her er hvad jeg tror:

Vi skal stoppe den idiotiske debat om hvorvidt militæret kan, må eller skal kunne hjælpe politiet i deres myndighedshåndhævelse af lov og orden eller i bevogtningen af vores samfunds vigtigste værdier, kritisk infrastruktur og grænser. Vi er i krig og alle vores ressourcer er i spil som samfund.

Vi skal gøre brug af alle de klausuler som muliggør at vi kan indføre alle de tiltag vi finder nødvendigt, af hensyn til vores egen sikkerhed og frihed, uanset hvilken international konvention der end måtte være tale om.

Vi skal indse, at vi er i krig og at vi har været det i krig siden 2001. Ikke fordi en amerikansk præsident truede os til det, men fordi vi vidste at det kunne have været Christiansborg terrorister fløj et fly ind i. Al Queda er afløst af Islamisk Stat – en moderne og yderst kompetence dødskult der kræver alle vores ressourcer hvis vi skal nedkæmpe dem og fjerne truslen!

Vi skal politisk muliggøre og aktivt kræve, at vores myndigheder bruger alle nationale ressourcer i bekæmpelsen af terror. Hvor der i dag er begrænsninger og det er der – skal vi muliggøre at de kan lempes, eller dispenseres fra, alt imens vi sikre os at den udøvende og den dømmende magt, arbejder hurtigt og tæt sammen, for i terrorbekæmpelsen er tid en afgørende faktor.

Vi skal afvise alle fremmende der kommer til vores lad som ikke frivilligt vil afgive deres identitetsdata. Vi skal have mulighed for at afdække hvad de tidligere har foretaget sig, og hvad de tidligere har efterladt af spor blandt andet på internettet. Nægter de at oplyse os om deres sande identitet, må vi antage at de har noget de gerne vil skjule og nægte dem adgang.

Vi skal kræve at vores politi og efterretningstjenester optræder konsekvent og samarbejder på tværs af alle søjler og strukturer, og bruger at midler i kampen imod terroren. Uanset hvilken myndighed man arbejder for i Danmark, forstår man ikke både krav, behov og prioritet i terrorbekæmpelsen, ja så er tiden inde til at finde nogen der gør!

Vi skal ikke acceptere at mennesker opholder sig illegalt i Danmark. Anslået opholder der sig 18.000 mennesker illegalt i Danmark. Gør man det fængsles man i det øjeblik man antræffes af myndighederne, og man sættes ikke på fri fod igen før end ens situation er afklaret. Giver man ly til illegale er det er alvorlig forbrydelse og skal straffes som sådan.

Udviste asylansøgere og kriminelle skal udsendes straks efter afslag eller dom. Nægter deres hjemlande at modtage dem, skal de administrativ interneres af hensyn til statens sikkerhed.

Vi skal kræve og forlange en nultolerance overfor overfald på politiet, respektløs optræden overfor myndighedspersoner, banders hærgen, religiøs som ideologisk ekstremisme og ikke mindst opretholde grænsekontrollen og skærpe den generelle patruljering af vores gader og stræder.

Sidst men ikke mindst skal vi klart og entydigt melde ud hvad vi forventer af vores nye medborgere og at deres ophold og liv i Danmark kræver en ubetinget respekt for de værdier det er bygget på.

Når dette er sagt så skal vi huske på, at vi selv og vores opmærksomhed, er det første bolværk i kampen imod terrorismen og fjenden i blandt os.

Under et nyligt besøg i Washington overværende jeg mindehøjtideligheden ved Vietnam monumentet. Jeg kunne ikke lade være med at synes, at den amerikanske ed der blev fremsagt i kor af alle tilstedeværende, virkede som en meget stærk manifestation ved et monument for de faldne i en krig, der i den grad splittede det amerikanske folk.

 "I pledge allegiance to the Flag of the United States of America, and to the Republic for which it stands, one Nation under God, indivisible, with liberty and justice for all."

Symboler kan samle. Dannebrog og grundloven er sådanne symboler og de er værd både at kæmpe for og forsvare.

Glædelig Grundlovsdag