05-06-2017

Europas frihed - 6. juni Normandiet 73 år efter!

Mit besøg i USA i sidste uge har efterladt mange indtryk.

Stærkest af dem alle er dog den ret udbredte opfattelse man mødes af fra mange amerikanere. Vi europæere værdsætter ikke vores frihed tilstrækkeligt og derfor investere vi heller i den.

Om det er FOX news, CNN eller den øvrige presse, eller om det er den almindelige amerikaner man møder på gaden, ja så er indtrykket det samme. En ret bred opbakning til Præsident Trump og hans udmeldinger over for Europa og NATO: Vi (Europa) værdsætter ikke de ofre USA har ydet i kampen for Europas frihed - i hverken 1. VK eller 2. VK og vi har i årevis holdt USA for nar og hen med snak.

Jeg er ikke en stor Trumpfan. Han er en ubehøvlet, uopdragen og en historieløs karakter, der kun sjældent lever op til mine normer for statsmænd og verdensledere. Men i forhold til Europas bidrag til sikkerhed, fred og stabilitet, herunder og ikke mindst terrorbekæmpelsen, er jeg enig med ham. Vi yder for lidt og vi er for naive.

Jeg tror han kunne opnå mere ved, at fremføre hans budskab på en anden måde, og ikke mindst ved at understrege, at USA stadig står ved NATOs kollektive forsvars forpligtigelse, hvilket han glemte og undod.

Det ville have klædt en amerikansk præsident, da det eneste tidspunkt artikel 5 nogensinde har været aktiveret, var i forbindelse med angrebene på New York 11/9 2001.

(Dette er iøvrigt en detalje langt de fleste synes at glemme i kritikken af både Irak og afghanistan indsatsen men det er en anden sag.)

Det ville have ydet vores 43 døde og hundredevis af sårede fra Irak og Afghanistan deres fortjente respekt!

I morgen er det 6 juni. For 73 år siden indledte de allierede befrielsen af Europa fra nazismen.

Det blev en dag og senere en kamp der kom til at koste titusindvis af amerikanske og canadiske mænd og drenge livet - langt fra deres eget hjemland og langt fra det de havde kært - dette til trods, sloges de for at Europa kunne befries fra nazismens tyrani.

Uden deres offer og USAs efterfølgende massive støtte til Europas genopbygning - ville vi ikke have haft muligheden for at udvikle os til de frie og liberale demokratier vi er i dag!

Dagen i morgen er derfor en dag hvor vi bør reflektere over det dyrebareste vi har - vores frihed - som vi har gjort det idag på grundlovsdag, men samtidig huske på hvem det vi skal vise vores taknemmelighed. 

Jeg har tidligere ment, at et besøg på invasionsstrandene burde være obligatorisk for alle vores unge mennesker. Det mener jeg stadigvæk. Det er først der - på kirkegårdene, omgivet af 18, 19 og 20 årige døde amerikanske soldater, at man reelt forstår hvilket offer der blev ydet, og hvilken kamp der blev indledt den 6. juni 1944.

Æret være deres minde - i evig taknemmelighed!

Husk - Bliver vi først historieløse - så bliver vi også både utaknemmelige og nemme ofre for letsindige politiske demagoger.