05-06-2018

Glædelig Grundlovsdag!

Glædelig Grundlovsdag!

I dag er det grundlovsdag. For nogle er det det samme som vores nationaldag, for andre er det en fejring af en grundlov som på mange områder er unik, men som også ofte, tillægges en større betydning og rolle end dens principper kan bære, ligesom grundloven i disse år presses af den tid den ikke er skrevet til.

Fra tid til anden dukker debatten om en revision af grundloven op, og jeg deler det synspunkt, at vores grundlov har brug for en revision og en modernisering, men vigtigst tror jeg det er, at vores frihedsrettigheder sikres og tydeliggøres, så den erosion vi er vidne til i disse år kan bremses.

Tidligere stod vores folkevalgte på vagt for både besindigheden, principfastheden og på vagt om grundlovens fundamentale principper og frihedsrettigheder. I vores dage, hvor den politiske dagsorden er at gå til grænsen af både grundloven og konventionerne for bla. at ramme minoriteter og detailregulere alle dele af vores samfund, er dette ikke længere tilfældet.

Vi bør derfor naturligvis også indføre en forvaltningsdomstol, der både kan tøjle den lovgivende som den udøvende magt.

Vi har ikke en nationaldag i Danmark. Modsat stort set alle andre af vores naboer, har vi ikke en dag hvor vi fejre Danmark, et af verdens mest velfungerende samfund, og et af det samfund, der har evnet at reformere sig, uden borgerkrige og konflikter, alt imens de helt grundlæggende kulturelle som institutionelle bestanddele forsat består.

Vi fejrer grundlovsdag, men vi fejrer ikke hverken vores nation eller vores samfundsmodel, vi fejre det demokrati som grundloven har muliggjort, men ser vi på deltagelsen i grundlovsdag, så er den lige så marginal eller begrænset, som så meget andet er i det politiske Danmark, hvor vi hellere vil tale om politikerlede ved køkkenbordet og eller foran husalteret, end vi vil bevæge os ud og møde nogle af de, der til trods for de konstante nedvurderinger og udskamninger, alligevel vælger at stiller deres liv, ry, rygte og omdømme til rådighed for Danmark og demokratiet, uanset om det er som medlemmer af et politisk parti eller som folkevalgte i byråd, regionsråd og i folketinget.

Trods historisk høj valgdeltagelse, påstås det vedholdende – igen og igen – at demokratiet er i krise. Det diskuteres hvad der mon kan gøres for at genskabe tilliden til politikerne og til de politiske processer, men når det kommer til stykket gør vi ikke ret meget. Når talen falder på demokratiet og deltagelse i politik kommer vi åbenbart kollektivt til kort.

Mange vil gerne i disse år give de sociale medier skylden. Tone er hård. Det er en meningskloak, eller som Søren Pind udtalte: ”Alle landsbytosserne har fået frit spil på facebook”. I min verden er sociale medier en gave til demokratiet og aldrig før har det være nemmere at forsamles efter anskuelser end i dag, ligesom afstanden imellem folket og politikerne aldrig har været kortere.

Det er en gave til demokratiet men også den største udfordring. Når folk vælger at brække sig ud over andre menneske - i det offentlige rum - på facebook og med særlig og en sjælden vrede, som man kun undtagelsesvis møder i det fysiske rum, er det en udfordring og en udfordring vi skal lære at håndtere.

Det er ikke samfundets skyld eller facebooks skyld. Folk har ytringsfrihed og må, kan og bør kunne ytre sig så længe det sker under ansvar for loven. Som en kollektiv vildfarelse har vi i en årrække troet at nettet var en ”lovgivningsfri” zone. Det er det ikke og det er helt naturligt at strafforfølge dem der ikke værner om den demokratiske samtale og truer eller chikanere andre.

Der er ingen tvivl om at ytringsfriheden presses i disse år og specielt på de sociale medier hvor bla. facebook blokerer eller udelukker brugere for ytringer, der ikke er ulovlige i det fysiske rum, men som facebook eller andre sociale medier anskuer og vurdere som stødende eller fornærmende.

Nogle vil argumentere at det er de i deres gode ret til, men det er ikke i overensstemmelse med dansk lov, og er politisk smagsdommeri. Oveni denne tiltagende tendens er den politiske vilje for at regulere nettet, overvåge og logge aktivitet på nettet, samt begrænse friheden på nettet stor, og der er ingen tvivl om at står overfor en række politiske forsøg på at øge kontrollen og begrænse friheden.

Grundloven tilsiger det er domstolene der har den dømmende magt i Danmark og politiet der har den udøvende magt. Det er ikke en etikdirektør i facebook der skal diktere indholdet eller substansen i den demokratiske samtale, og efter min opfattelse skal det være en grundlæggende præmis for kommercielt at kunne operere et socialt medie i Danmark, at det sker i overensstemmelse med dansk lov.

Alle leder vi efter det berømte hår i suppen i disse år. Og vi finder overraskende ganske ofte – ja faktisk hver eneste dag. Søg og du skal finde, synes at være den politiske dagsorden der driver, det der i virkeligheden er de få, men også er dem der råber højest.

Politikere, journalister og meningsdannere – alle er vi optaget af alt det der ikke virker. Alt det de ”andre” har gjort forkert og alt det som ”systemet” og ”samfundet” ikke tager sig af. Til trods for vi deler os efter anskuelse, så synes vi at kunne enes om en universel ting: Der er rigtig mange ting der ikke virker i Danmark.

Vi finder den behandling på et sygehus der gik galt. Vi finder det forløb på jobcentret der gik galt, og vi finder selvfølgelig også den politiker, der har svindlet som en gammel brugtvognsforhandler, eller som er beskyldt for det og vi dømmer både institutioner, regeringer, politikeren og naboen uden hensyntagen til netop grundlovens helt fundamentale grundprincipper om retsstaten, og om at man er uskyldig indtil andet er bevist.

Midt i vores tunnelsyn overser vi vores samfunds helt unikke karakter. Vi overser de millioner af gode behandlingsforløb der af vores sundhedsvæsen leveres hver eneste dag. Vi overser de millioner af service- og tjenesteydelser der udveksles hver eneste dag, imellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder og som i virkeligheden er det der binder vores samfund sammen og får dagligdagen til at fungere.

Vi overser det behændigt, og vi vil ikke fokusere på det faktum, at vi har verdens laveste korruptionsniveau, at vi verdens højeste niveau af tillid til vores samfunds institutioner, en stigende succes i Integrationen og beskæftigelsen af udlændinge er historisk høj, og arbejdsløsheden er historisk lav.

Ingen glæder sig over at over 200.000 mennesker er kommet i arbejde siden 2015, for der var jo stadig det ene eller det andet hår i suppen der ødelagde hele festen! Sidst men ikke mindst, og den skal jo med, så er der ingen der glæder sig over at der er styr på indvandringen til Danmark og den er på det laveste niveau der er set i mange år.

Vi har vænnet os til at leve på lorten – sagt lidt ligefremt – og vi har fuldstændig glemt at glædes os over både hinanden som de unikke muligheder vores samfundet giver os.

Lad os indføre en nationaldag. En dag hvor vi tillader os at fejre det samfund vi bor i og som har fostret os og diget os og som nære os.

Lad os blot en dag om året bruge tiden på at tale vores samfund op, en ”hårløs” dag hvor vi ikke leder efter håret i suppen, men i stedet glædes over at leve i et af verdens mest velfungerende samfund – trods alt.

Rigtig god grundlovsdag.