Vi skal ikke se ens på folk der vil til Danmark

af | feb 20, 2019 | blog

Integration: Vi lever i en verden i forandring, på godt og ondt. Dømmer vi alene verden ud fra mediebilledet, fylder usikkerheden, pessimismen og frygten for krig, ukontrolleret migration og bandekrige.

Vi skal løse problemerne, men undervejs skal vi ikke glemme de positive historier. Også når det gælder kulturmøder og integration.

Der findes heldigvis mange eksempler på gode kulturmøder i foreninger, i lokalsamfund og på arbejdspladser.

Trods forskellighederne samarbejder man og møder hinanden med gensidig respekt og forståelse. Vi har i disse år brug for arbejdskraft udefra overalt i landbruget, på byggepladserne og i servicevirksomhederne. Men vi gør det paradoksalt nok vanskeligere og vanskeligere for arbejdsgiverne at skaffe ophold til den nødvendige arbejdskraft.

Fundamentet for det gode kulturmøde bygger på frihedsrettighederne friheden til at være forskellige, uden statslig eller mellemfolkelig sindelagskontrol. Det ved vi alt om i grænselandet. Alle skal overholde landets love til punkt og prikke og gøre en indsats. Men man må tro og mene hvad man vil, så længe man ikke skader andre.

Se blot på vores egen historie. Forholdet mellem forskellige trossamfund og forholdet mellem flertal og mindretal f.eks. i vores eget grænseland, er skabt med rod i blodige og langvarige krige og konflikter. Men det har udviklet sig til samarbejde og gensidig tillid på en måde, der virker som forbillede for andre. Det skal vi ikke glemme i disse år, hvor mange fristes til at tage fundamentale frihedsrettigheder fra os alle i angsten for det, vi ikke vil have.

Vi skal naturligvis ikke huse mennesker eller foreninger, der ikke anerkender vores fælles fundament og aktivt modarbejder ligestilling, demokrati som styreformen og alles frihedsrettigheder.

Problemet er imidlertid, at vi er kommet dertil, at vi nærmest slår alle, der kommer udefra, over én kam. Det er både forkert og uliberalt. Vi skal sætte ind ved at regulere antallet af udlændinge, vi tager imod og stille klare krav om selvforsørgelse. Og så skal vi skelne mellem reelle flygtninge, immigranter, der blot søger lykken – og mennesker, der kommer hertil for at arbejde i en periode.

 I dag slår vi flygtninge, migranter og udenlandske arbejdstagere over en kam, ja selv danske statsborgere og deres udenlandske ægtefæller mødes med frygt og restriktioner. Men spørg landmændene om de ikke er glade for den udenlandske arbejdskraft og spørg de udsendte danskere, der har mødt deres ægtefælle udlandet, om de ikke ser mere nuanceret på sagen.

Over tid har mange nye borgere integreret sig fuldt og helt i det danske samfund og bidraget både økonomisk og kulturelt.

Vi har brug for skarpe hjerner, vi har brug for arbejdskraft og vi har brug for at mindes den humanisme, der i disse dage for 75 år siden fik danske fiskere til at sejle tusindvis af jøder over Øresund, så de kunne komme i sikkerhed.

Danmarks omdømme som et liberalt, rigt og frit land skal stå klart i verden omkring os. Vi er et land, hvor vi stiller krav til hinanden og til nye borgere, men også et land, hvor vi kan samarbejde trods forskelligheder.

Hverken kulturelt, religiøst eller politisk skal vi lade folk og mindretal aktivt arbejde på at undergrave eller omstyrte os, men integration og det gode kulturmøde opnås ikke ved at håne eller skære alle over en kam. Det opnås ved klart at stå ved og fortælle om vores egen historie og kultur.

Det har vi forsømt i årtier. Lad os tage vel imod dem, der kan forsørge sig selv, respekterer vores lands frihedstraditioner og vil bidrage til Danmark. Lad os sig nej tak til vaneforbryderne, hadprædikanterne og de der aktivt og åbenlyst ikke vil hverken os eller Danmark.

Vi kan gøre begge dele på én gang. Gå på to ben. Det er et langt stærkere våben end at lade frygt, stigmatisering og sindelagskontrol save den gren over, som det liberale demokrati er bygget på.

Offentliggjort første gang i december 2018 som kronik i Jyske Vestkysten af Steen Holm Iversen og Mette Bock

 

Previous

Next