Dansk Landbrug i vadestedet!

I årtier har dansk landbrug været den primære drivfaktor i udviklingen af vores samfund. Det var bønderne, der fandt sammen om det første andelsmejeri i 1882, det var bønderne og ikke mindst deres ansatte, der formede vores landdistrikter i alt fra oprettelsen af brugsforeninger, skoler, idrætshaller, og det var ligeledes bønderne, der lagde grundstenen til den danske foreningskultur, der i dag er så dybt forankret i langt de fleste danskere, at man betragter det som et nationalt klenodie.

Længe før arbejderne og socialisterne evnede at virkeliggøre drømmen om kooperativer, oprettede og drev de danske landmænd dem, og de danske andelsselskaber har sidenhen, som bekendt udviklet sig i alle grene af dansk landbrug, om end markedskræfterne og udviklingen siden har betinget, at de selvsamme selskaber i større eller mindre grad er blevet til koncerner, som vi kender dem fra Danish Crown, Arla og Coop.

Havde man i dag kunne skrue udviklingen tilbage, ville man måske have indrettet landbrugets primære struktur anderledes. Der er ingen tvivl om, at vi som forbrugere bedre kan lide billedet af de Morten Kockske landbrug med et får, en hest og en ko. Det nærmeste vi kommer på det i dag, er vel DR1s Bonderøven.

Sådan udviklede landbruget sig ikke. I modsætning til den fortælling venstrefløjen, veganere og klimaaktivister har, så er dansk landbrug intet mindre en verdenshistorisk succes.

Dansk landbrug har verdens laveste forbrug af antibiotika sammenlignet med andre lande. Kvaliteten af landbrugets produkter er så høj, at de efterspørges selv af verdens mest kritiske forbrugere, og på trods landbrugets industrialisering stadig har et brand, der bygger på kvalitet.

Dansk landbrug har verdens laveste forbrug af kvælstof i produktionen. På trods af dette spørgsmåls massive fokus i forbindelse med vedtagelse af landbrugspakken ændrer det ikke ved det faktum, at dansk landbrug udleder væsentligt mindre kvælstof i pr. produceret enhed, end der f.eks. er udledt i de bøffer, som amerikanerne eller australierne hiver op af køledisken. Den samlede udledning er endvidere reduceret betragteligt de seneste år.

I Danmark er det myndighederne, der i sidste ende har ansvaret for, at vores virksomheder drives på en betryggende og forsvarlig måde i forhold til miljøet, men også i forhold til de mange og meget omfattende krav i alt fra dyrevelfærd til brug af gødning, som er pålagt landbruget.

Dansk landbrug har verdens laveste forbrug af pesticider. Et forbrug, der igennem årene er faldet og faldet. Man siger ofte, at dansk landbrug er skyld i grundvandsforureninger, når man finder pesticidrester i vores grundvand. Det er dog efter min opfattelse helt forkert. Landbruget er som enhver anden type virksomhed underlagt og pålagt et meget omfattende kontrolregime. Det er således selvsagt myndighederne der i løbet af årene, har givet tilladelse til brugen af de forskellige midler – også dem, der i dag viser sig at være problematiske for vores grundvandressourcer. Det er derfor også selvsagt statens opgave at rydde op og kompensere landmændene for de arealer der belægges med restriktioner i forhold til beskyttelse af vores grundvand.

I modsætning til den sædvanlige narrativ om dansk landbrug, hvor man gerne vil udstille landbruget, som et skrupelløs og kynisk erhverv, oplever jeg det stikmodsatte.

Jeg ser et erhverv, der trods ufatteligt mange restriktioner og overimplementering af EU regler, stadig evner at udvikle sig, et erhverv, som investerer massivt i både forskning og produktforædling og et erhverv, der er ekstremt lydhøre overfor omverdenens krav og ønsker. Som et af de få erhverv investere dansk landbrug eksempelvis over 2 mia. kr. i forskning.

Senest har regeringen igangsat en ombytning af lavere liggende jorde med andre arealer og den eneste grund til, at det går langsomt er i bund og grund planloven, der tilsiger, at kommunerne skal give tilladelse til disse ombytninger. Dernæst har regeringen tillige indført historisk skrappe regler for beskyttelse af de såkaldte Borenære indvindingsområder for vores grundvand.

Problemet er vel blot, at man ikke kan skrue udviklingen tilbage. Forbrugerens drøm om det lille, idylliske landbrug findes, og der bliver flere af dem ene og alene, fordi forbrugerne er blevet mere bevidste og efterspørger de lokale produkter og produkter med høj grad af produktionsmæssige transparens – ”fra jord til bord”. Det kommer vi til at se mere af, og den tendens vil medføre endnu en ”revolution” i dansk landbrug.
Men de kommer aldrig til at erstatte eller afløse den eksport, som i dag giver Danmark eksportindtægter i omegnen af 85 mia. kroner og jobs til ca. 190.000 mennesker!

Dansk landbrug har på mange måder bidraget markant til at skabe det Danmark, vi kender i dag. Den udvikling blev skabt ud fra opfindsomhed, samarbejde og en helt utrolig god evne til at skabe kvalitetsprodukter. En evne, som mange lande misunder os for.

Kritikken af dansk landbrug er hård og fronterne er trukket hårdt op:

Dansk landbrugsstruktur- og organisering gør i dag generationsskifterne dybt problematiske og ekstremt dyre.

Dansk landbrug lider under en massiv gældskrise, der tillige binder dele af den finansielle sektor på en usund måde til bedrifter, der er nødlidende.

Dansk landbrug er ramt af de tiltagende klimaforandringer, der bl.a. har betydet tørke og svigtende indtjening.

Det er svært at rekruttere til landbruget. Årtier med dårlig omtale har i stor udstrækning gjort det svært at rekruttere unge mennesker til landbruget, ligesom det er svært at rekruttere til gartnerier, da danskere ganske enkelt ikke gider at arbejde med at plukke æbler.

Alle udfordringer kan løses, men det kræver, at vi lemper på landbrugets vilkår, således dansk landbrugs konkurrencebetingelser bliver de samme, som de er for deres europæiske kollegaer. Landbruget bør derfor lettes for en række afgifter, skatten på produktionsjord og herunder den række af overimplementeringer som Danmark i en årerække har indført.

Listen over overimplementeringer er lang og omfatter habitatdirektivet, Sevesodirektivet, Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet, IE-direktivet og de såkaldte krydsoverensstemmelsesregler. Regeringen har med landbrugspakken taget fat på dele af overimplementeringen. Det arbejder fortsættes i det nedsatte implementeringsråd og det skal fortsætte. Megen af EU reguleringen er i bund og grund ganske fornuftig. Eks. fastlægger nitratdirektivet et ligevægtsprincip. Det er i Danmark implementeret på en måde der gør det umuligt at opretholde et tilstrækkelig højt protein indhold i korn. Og det er blot et eksempel. Det er helt afgørende af det arbejde fortsætter.

Landbrugsstøtten i EU skal afskaffes. Den har reelt sat et helt erhverv på støtte, og der kan vindes meget ved at afskaffes den helt og holdent og bruge pengene på forskning, produktforædling og landdistriktsudvikling. Afviklingen skal naturligvis ske over tid og i hele EU. Dansk landbrug skal kunne konkurrerer på lige vilkår med de øvrige EU lande.

Vi har lettet bo og gaveafgiften fra 15% til 5% og det er et skridt på vejen for at sikre generationsskifterne. Socialdemokratiet har klart slået fast at bla. “generationsskifteskatten” skal rulles tilbage, hvis de vinder regeringsmagten. Det vil på alle måder være et tilbageskridt for dansk landbrug.

Udviklingen af fremtidens landbrug er i fuld gang. Dansk landbrug modtager årligt 6 mia. kr. i landbrugsstøtte. Det er helt afgørende at alle bestræbelser på at understøtte dansk landbrugs økonomiske fundament styrkes. Landbruget skal gøres mere robust og lettes for de byrder der i dag forringer indtjenings- og investeringspotentialerne.

I 2016 bad regeringen Aarhus Universitet om at fremlægge forslag, der kan gøre landbruget CO2-neutralt i 2030, ligesom landbruget selv arbejder på en 2050 ambition. Uanset, hvad kræver det en massiv forskningsindsats at nå både regeringens, landbruget, men på sigt også parisaftalens målsætninger om CO2-reduktioner.

Den mest optimistiske udvikling er, at vi nu har en reel ændring i forbrugernes adfærd, når de skal vælge fødevarer. Der er aldrig før solgt så mange økologiske fødevarer og højkvalitetsprodukter som nu, og det er tydeligt, at den tendens med de bæredygtige og klimaneutrale produkter vil fortsætte især i de unge generationer, og den tendens vil på mange områder ændre dansk landbrug igen. Det giver dansk landbrug en helt unik mulighed for at videreføre de stolte traditioner som har formet dansk landbrug i århundrede.

Det er i alles interesse, at dansk landbrug trives og kan udvikle sig på en sund og forsvarlig måde. Der bør derfor laves en trepartsaftale, der sikrer, at vi tager fat på landbrugets udfordringer – en for en – så vi kan sikre, at den danske landbrugstradition bevares og forbliver et dansk særkende.

Previous

Next

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *